Her finder du en god opskrift på jomfruhummerhaler stegt på spid. Der er spidstegte jomfruhummerhaler til 4 personer i denne opskrift.
Ingredienser
ca. 300 g dybfrosne jomfruhummerhaler
½ salatagurk
1 løg
8 fyldte oliven
1 laurbærblad
1 spsk olivenolie (eller anden type olie)
4 spsk italiensk tomatpuré
6 spsk vand
2 spsk fløde
Paprika
Fremgangsmåde
Hummerhalerne tøs helt op, skylles i koldt vand og tørres i køkkenrulle.
Agurken skæres i tykke skiver og løget pilles og skæres i både.
Hummerhaler, agurk, løg og oliven bringes anbringes skiftevis på spid og en lille smule laurbærblad drysses imellem her og der.
Olien varmes op på en pande og spiddene steges nu, ved god varme, i 6-8 minutter. De skal vendes meget ofte under stegningen.
Tomatpureen røres op med vand og fløde, koges igennem og smages til med paprika og evt. salt og peber.
Retten kan serveres kold eller varm, som det passer bedst, med ristet sandwichbrød og smør.
Tip: Du kan også stege spiddene i ovnen på et grill program. Vend dem én gang undervejs, og husk at holde øje med dem undervejs.
Skriv et svar