Her er en opskrift på andesteg, som du kan tilberede på grillen, på den måde kan du få grillet andesteg til juleaften (eller andre dage selvfølgelig). Denne opskrift er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
1 and eller gås (ca. 3 kg)
Æbler
Svesker
Salt og peber
Til grillen skal du bruge
Stegeholder
Foliebakke
Stegetid og teknik
Ca. 20 minutter pr. 500 g
Grillteknik: Indirekte stegning
Fremgangsmåde
I køkkenet
Rens anden og gnid den både indvendigt og udvendigt med salt og peber. Fyld den nu med æbler og svesker (dette kan dog springes over hvis du ikke ønsker det).
Bøj vingerne om på ryggen, og pak dem ind i staniol, den første time af stegetiden. Bind lårene sammen med snor.
Skær nu et fint snit, med en skarp kniv, mellem vinger og ryg. Så kan overflødigt fedt løbe fra under stegningen.
Med en gaffel prikker du nu huller i skindet, jævnt ud over det hele.
Ved grillen
Kullene ligges ud til hver sin side og i midten stilles drypbakken. Stil fuglen på stegholderen midt på stegeristen.
Beregn nu din stegetid. Husk ca. 20 min. pr. 500 gram. Men hold et vågent øje under hele stegningen, da stegetiderne på ænder og gæs kan variere fra fugl til fugl.
Efter en times tid, tages staniolen af vingerne.
Tips
Du kan give andestegen en mere orientalsk smag, ved at fylde den med appelsinbåde og pensle den jævnligt med teriyaki marinade (du kan dog nøjes med at gøre det de sidste 45 minutter af stegetiden). Du får hermed god smag og lidt mørkere skind.
Hvis du pensler skindet, har du dog en lille risiko for at skindet ikke bliver super sprødt.
Skriv et svar