Her er opskriften på amerikanske pandekager. Du får ca. 20 pandekager med denne ospkrift.
Ingredienser
200 g mel
1 spsk sukker
4 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 æg
3½ dl mælk
½ dl smeltet smør
Smør til bagning
Fremgangsmåde
Bland mel m ed sukker, bagepulver og salt. Pisk æggene sammen med mælk og smeltet smør. Hæld det i og rør dejen ensartet. Lad dejen stå 30 minutter. Kom evt. lidt mere mælk i, men dejen skal være ret fast.
Kom lidt smeltet smør på panden, varm det til det syder og hæld lidt dej på i 2-3 portioner, alt efter pandens størrelse. Pandekagerne skal være ca. 10 cm i diameter.
Når hele overfladen er dækket af bobler og kanten fast, vendes pandekagerne. Vend med en paletkniv eller spatel, og lad dem stege til de er gyldne og faste.
Server dem direkte fra panden med smeltet smør, honning eller ahornsirup.
Tip: Du kan evt. blande grofthakkede valnødder eller pecannødder i dejen.
Der findes mange slags pandekager. Her kan du se mange flere opskrifter på pandekager.
Skriv et svar