Her er opskriften på nogle små kanelsnegle som er perfekte til f.eks. brunch. Du får ca. 40 mini kanelsnegle med denne opskrift.
Ingredienser
150 g smør
2 dl mælk
25 g gær
500 g hvedemel
2 spsk rørsukker
2 små æg
Kanelsmør
150 g blødt smør
150 g brun farin
1 spsk kanel
Sådan laver du mini kanelsnegle
Smelt smørret, bland smør og mæk i en skål og opløs gæren heri. Bland de øvrige ingredienser i dejen og ælt den godt igennem. Lad dejen hæve en time.
Bland smør, faring og kanel i en lilel skål og lad det stå.
Ælt dejen igennem igen og del den i to lige store stykker. Rul den ene dej ud i 20×50 cm, og smør dejen med halvdelen af kanelsmørret. Rul dejen sammen til en roulade på den korte led, således at man har en 50 cm lang pølse. Skær nu pølsen ud i ca. 2,5 cm tykke snegle til ca. 20 stk. Sæt dem på en bageplade.
Gentag processen med den anden halvdel.
Lad sneglene hæve 30 min. inden de bages 12 minutter ved 200 grader.
Skriv et svar