Her er opskriften på en kæmpetærte med hindbær og solbær.
Ingredienser
Dej
200 g mel
1 knsp salt
150 g smør
25 g sukker
1 æggeblomme
1 spsk vand
Fyld
2 dl vand
200 g sukker
4 æggehvider
120 g mandelflager
4 tvebakker
Reven skal af 1 citron
1 lille ske kartoffelmel
250 g hindbær
250 solbær
Fremgangsmåde
Bland mel og salt og smuldr smørret i det. Tilsæt sukker og saml dejen med æggeblommen, der er rørt sammen med vand.
Rul dejen ud på et melet bord, læg bagepapir i en stor tærteform og klip nogle snit i hjørnerne af papiret, så den færdige bund kan løftes op i papiret. Beklæd formen med dejen og prik bunden med en gaffel.
Knus tvebakkerne i en plasticpose. Rist mandelflagerne 2-3 minutter i ovnen ved 200 grader. Bring sukker og vand i kog i en tykbundet gryde og lad det koge for stærkt blus 4-5 minutter uden låg til en tynd sirupsagtig konsistens. Pisk æggehviderne stive og pisk den kogende sukkersirup i dem i en tynd stråle. Bland citronskal, mandelflager, bær og kartoffelmel i marengsmassen. Drys de knuste tvebakker over dejen i formen, læg marengsmassen over.
Derpå bages tærten på nederste ovnrille ved 200 grader i 15 minutter. Skru ned til 150 grader og bag videre på næstnederste rille i 20 minutter.
Skriv et svar