Her er en opskrift på nogle luksus pandekager, som er lidt federe end normale pandekager, men smager rigtig godt. Du får ca. 16 pandekager med denne opskrift.
Ingredienser
6 æg
2 spsk sukker
1 tsk salt
100 g mel
4 dl fløde 13%
50 g smeltet smør
Smør til bagning
Fremgangsmåde
Pisk æg, sukker og salt sammen.
Tilsæt mel og halvdelen af fløden og pisk dejen ensartet. Rør resten af fløden og det smeltede smør i og lad dejen stå ½ time.
Smelt smørret til bagningen i en lille kasserolle.
Varm panden godt. Hæld lidt smeltet smør på. Hæld dej på og drej panden rundt så dejen kan løbe ud i en tynd kage i et ensartet lag. Vend kagen med paletkniv eller spatel, når den er gylden i kanten, og bag den på begge sider.
Fold pandekagerne sammen en gang og læg dem på et varmt fad.
Serveres nybagte med is og syltetøj.
Tip: For at give lidt ekstra smag, kan du tilsætte reven appelsinskal eller citronskal til dejen.
Der findes mange slags pandekager. Her kan du se mange flere opskrifter på pandekager.
Skriv et svar