Her er en dejlig dip som egner sig godt til at dyppe grønne grønsager i. Dette kan f.eks. bruges til brunch. Opskriften er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
2,5 dl creme fraiche 9%
1 lille håndfuld dild
1 lille håndfuld brøndkarse
1/2 løg
1 knsp wasabi
Salt og peber
5 lange stængler bladselleri
1 agurk
Sådan laver du en dip til grønne grønsager
Skyl og hak krydderurterne fint, bland creme fraichen med wasabi, salt og peber. Sørg for at wasabien er rørt godt ud i cremefraichen. Rør krydderurterne i.
Pil løget og riv det fint på et almindeligt rivejern, bland løget i dippen. Skyl grønsagerne og skær dem i mundrette stykker.
Server dippen og grønsagerne sammen.
Tilføj evt. gulerødder eller røde snackpebre – de er også gode til at dyppe i dippen.
Skriv et svar