Her er opskriften på en chokolademousse med appelsin. Opskriften er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
100 gram mørk chokolade (gerne højt kakao indhold)
3 æggeblommer
1-2 spsk. sukker
1/2 til 1 tsk. reven appelsinskal
2 æggehvider
1 1/2 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Knæk chokoladen i småstykker. Chokoladen smeltes over et vandbad. Det er vigtigt, at vandet ikke koger.
Sukker, æggeblommer og appelsinskal røres godt sammen.
Æggehviderne og fløden piskes, i hver sin skål. Hæld chokoladen over æggemassen, hvorefter flødeskum og de piskede æggehvider hældes i.
Den færdige mousse kommes i passende glas, hvor den afkøles i minimun en halv time. Pynt med drysset appelsinskal og chokolade over moussen.
Skriv et svar