Her er en dejlig dessert med marengs med bagte rabarber i råcreme. Opskriften rækker til 4 personer.
Ingredienser
Marengs
1/2 dl pasteuriserede æggehvider (1 1/2 stk)
1/4 tsk hvidvinseddike
100 g sukker
Rabarberkompot
300 g rabarber
100 g sukker
Korn af 1 stang vanilje
Råcreme
2 pasteuriserede æggeblommer
1 stang vanilje
2 spsk flormelis
2 dl piskefløde
2 kviste frisk mynte til pynt
Sådan laver du marengs med bagte rabarber i råcreme
Tænd ovnen på 100 grader. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt eddike og pisk yderligere et øjeblik. Tilsæt gradvist sukkeret og pisk indtil marengsen er tyk, hvid og fast. Kom massen i en sprøjtepose med stjernetylle og sprøjt den ud i 4 reder, 10 cm i diameter, på en bageplade med bagepapir. Sprøjt først bunden ud og så den højere kant. Resten af marengsen sprøjtes ud til “marengskys”. Tør marengsen i ovnen i ca. 1 time og afkøl.
Skær rabarberne i små stykker á ca. 1-2 cm. Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og stang i en gryde og kog ved svag varme i ca. 10 minutter. Tag vaniljestangen op og afkøl kompotten.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljekorn hvidt og luftigt. Pisk fløden til en tyk skum og vend med æggesnapsen til en råcreme.
Lige før servering toppes hver marengs med råcreme og rabarberkompot og pyntes med mynte.
Skriv et svar