Laksepandekager med flødeost er en dejlig forret, som er nemmere at lave end som den umiddelbart lyder. Her er en opskrift til 4 personer.
Ingredienser
6 skiver røget laks
1 pk flødeost
1 rødløg
4 hvedepandekager / tortillas
salt og peber
Fremgangsmåde
Rødløget skal hakkes meget fint.
Bland det hakkede rødløg sammen med flødeosten og smag til med salt og peber.
Smør osteblandingen ud på de 4 pandekager.
Læg 1½ skive laks ud på hver pandekage, så det dækker den ene halvdel af pandekagen.
Rul nu pandekagerne stramt sammen og pak dem ind i sølvpapir eller lignende.
Lad dem hvile i køleskabet i minimum ½ time inden servering.
Skær dem gerne ud i små stykker inden servering.
Skriv et svar