Her er opskriften på jødekager som vi kender dem med kanel og mandelsplitter på toppen. Opskriften giver ca. 40 stk.
Ingredienser
250 g mel
100 g sukker
150 g smør
2 æggeblommer
1 æggehvide
1 spsk sukker
2 tsk kanel
25 g mandelsplitter
Fremgangsmåde
Bland mel og sukker og hak smørret ud heri. Tilsæt æggeblommerne og saml dejen.
Tril dejen til en ca. 6 cm tyk pølse og læg den på køl i mindst 1 time.
Skær pølsen i 2 mm tykke skiver og læg dem på en plade med bagepapir. Pensll med æggehvider og drys med en blanding af sukker og kanel og tryk et par mandelsplitter fast i kagerne.
Bag kagerne ved 200 grader i 6-8 minutter og lad dem afkøle på en bagerist.
Skriv et svar