Koteletter i fad kræver ikke det store at lave. Det kan de fleste lave. Servér det med løse ris og flütes til og du har et lille festmåltid til dagligdagen her.
Til 2 personer.
Ingredienser:
4 små koteletter eller 2 store
½kg tomater
1 dåse majs (eller 1 pose frosne ca. 300g)
2 dl fløde
50g margarine
1-2 tsk salt
1 tsk peber
Fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 225 grader.
2) Bank koteletterne lidt flade med en knyttet hånd og drys dem med salt og peber.
3) Brun margarinen på en pande og brun herefter koteletterne på begge sider.
4) Tag koteletterne af panden når de er brune og læg dem i et ovnfast fad.
5) Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Læg tomatskiverne ovenpå koteletterne.
6) Bruger du majs fra dåse, skal væden hældes fra. Læg majsene ovenpå koteletterne og tomaterne. Du kan sagtens lægge frosne majs direkte på uden at tø dem op.
7) Hæld til sidst fløden i fadet. Dæk fadet med sølvpapir. Sæt fadet i ovnen i 20 min.
Servér med løse ris og evt. brød til.
Istedet for tomatskiver kan du bruge hakkede tomater på dåse. Du kan også putte noget bacon i. Steg det først på panden og læg det ovenpå.
Skriv et svar