Hønsekødsuppe med avocado. Opskriften er beregnet til 6 personer.
Ingredienser
1 kyllingebryst
6 kopper hønsebouillon
2 løg i skiver
½ tsk koriander
½ tsk oregano
1 tsk karry
½ tsk salt og friskmalet peber
1 stor avocado
Fremgangsmåde
Kom kyllingebrystet i bouillonen sammen med løgene og de næste 5 ingredienser. Bring det i kog og lad det småkoge i 20 minutter.
Tag kyllingen op. Si suppen og afkøl den. Fjern skindet på kyllingen og skær kødet i strimler. Varm suppen igennem sammen med kyllingekødet lige før serveringen.
Pil avocadoen, skær den i tynde strimler. Læg dem i hver suppeskål og hæld suppen over.
Skriv et svar