Her er opskriften på kylling med abrikos. Opskriften er beregnet til 4-6 personer.
Ingredienser
1 poulard (1,5 kg)
250 g abrikoser eller 125 g tørrede
2 mellemstore løg (finthakkede)
2 mellemstore tomater (hakkede)
2 fed hvidløg
½ tsk ingefær
½ tsk chilipulver
1/4 tsk safran
1 spsk mælk
1 spsk olie
1/4 tsk garam marsala
2 tsk salt
3 kopper varmt vand
Fremgangsmåde
Parter poularden. Tag stenene ud af abrikoserne. Rør det knuste hvidløg til en pasta med ingefær og chili. Opløs safranen i den varme mælk. Rist løgene i olie, til de er gyldne. lad hvidløgs- ingefær- og chilipastaen stege med under omrøring i 5 minutter.
Tilsæt kødet, garam marsala og salt. hæld varmt vand over, læg låg på og lad det snurre, til kødet er mørt. Tag låget af og tilsæt lidt varmt vand, hvis væden er kogt væk. kom safran, mælk og abrikoser i og lad det småkoge, til abrikoserne er møre. Server meget varmt.
Istedet for abrikoser kan du anvende ferskner. Du kan bruge frugt fra dåse, men hæld da væden fra.
Du kan også bruge and eller anden type fjerkræ, hvis du har lyst til det.
Skriv et svar