Kyllingebryster med valnødder. Opskriften her er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
5 stk kyllingebryst
60 g magert kalvekød
30 g valnødder
75 g champignon
3 små løg
2 spsk persille + estragon
Salt og peber
1 æggeblomme
2 tsk portvin
1½ kop hønsebouillon
Sauce:
1 spsk smør
1 spsk mel
1 kop bouillon
Salt og peber
Fremgangsmåde
Tag 1 kyllingebryst fra og bank de andre ud til dobbelt størrelse. Hak kalvekød og det ekstra kyllingebryst med kniv. Sæt det til side. Hak løg, champignoner, valnødder og krydderurter. Tilsæt det hakkede kyllingekød, kalvekød, portvin, krydderier og æggeblommen. Bland det godt. Gnid kyllingebrystet indvendig med salt og læg 1 spsk fyld på hver. Fold det sammen ved at lægge de brede sider ind over hinanden og bukke enderne ind over. Læg dem tæt ved siden af hinanden i et lille fad og sæt dem i køleskabet i mindst 3 timer eller natten over. Ved tilberedningen skilles de lidt. Hæld bouillon over, dæk med folie og sæt dem i en forvarmet ovn ved 190 grader i 30-40 minutter. Hæld bouillonen fra og brug den til sauce.
Sauce:
Smelt smørret, rør melet i og lad det småkoge i 12 minutter. Tag det af varmen og spæd med bouillon. Bring det i kog under stadig omrøring og lad det snurre i 10 minutter. Tilsæt krydderier, fløde, portvin og estragon og lad det snurre i 2 minutter. Hæld det over kyllingen.
Skriv et svar