Her er en dejlig opskrift på fyldt svinemørbrad med sommerlig kålsalat og tranebærdressing. Opskriften er beregnet til 2-3 personer.
Ingredienser
1 fyldt svinemørbrad med svampe, tranebær og lufttørret skinke
1 lille spidskål
1-2 rødløg
1-2 æbler
Citronsaft
75 g salatmix (tørret frugt og nødder)
1 bdt brøndkarse
100 g græsk yoghurt
2 spsk koncentreret tranebærsaft
1 spsk æblecidereddike
Sukker
Salt og peber
Tilbehør
Små kartofler
Fremgangsmåde
Grill mørbraden indirekte i ca. 20-25 minutter.
Snit spidskålen, skær rødløg i meget tynde skiver og æbler i tern.
Dryp æblerne med lidt citronsaft.
Bland spidskål, rødløg, æbler og salatmix og drys med brøndkarse.
Rør yoghurt, tranebærsaft og eddike sammen og smag dressingen til, med salt og peber.
Skær kødet i skiver og server med salat, tranebærdressing og små kogte kartofler.
Skriv et svar