Her er en dejlig opskrift på risotto alla milanese. En rigtig god risret med god smag.
Ingredienser
2 bouillonterninger (okse eller kylling) opløst i 1 liter vand
50 g smør
½ finthakket løg
40 g oksemarv
350-400 g risotto-ris (Carnaroli / Arborio)
1 dl hvidvin
1 knsp safranpulver
60 g revet parmesanost
Salt
Fremgangsmåde
Smelt 30 g smør i en stor gryde. Tilsæt løg, og svits dem i 2 minutter. Tilsæt oksemarv og steg i 3 nutter mens du rører, så den bliver opløst. Tilsæt risene når løgene er bløde og rør indtil de er helt dækket med olie. Rør og steg risene 1-2 minutter.
Tilsæt hvidvin og rør, til den er fordampet.
Skru ned for varmen og tilsæt langsomt bouillonen – nogle skefulde ad gangen. NÅr risene har absorberet væden, tilsættes mere. Rør hele tiden, så risene ikke bliver klistrede. FOrtsæt indtil risene er al dente. Tilsæt evt. salt.
Opløs safranpulveret i et glas i ½ skefuld bouillon. Rør det i risene. Tilsæt parmesanost, sluk for varmen og tilsæt resten af smørret. Læg låg på gryden og lad den stå et øjeblik før servering.
Skriv et svar