Her er opskriften på en rigtig dejlig makaronigratin.
Ingredienser
250 g makaroni
3 løg
1/4 knoldselleri
3 små porrer
50 g smør eller margarine
600 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 ds hakkede tomater
2 kviste frisk basilikum
Salt og peber
Sauce
50 g smør
50 g mel
4½ dl mælk
4 spsk revet parmesanost
Salt og peber
Muskatnød
2 æg
Fremgangsmåde
Makaronien knækkes én gang, koges efter anvisningen på emballagen, afdryppes godt og lægges i et smurt ildfast fad.
Løg og selleri skæres i små terninger, og porrerne skæres i tynde skiver. Grønsagerne sauteres i fedtstoffet uden at brune og hældes over pastaen.
Oksekødet svitses i fedtstoffet sammen med presset hvidløg. Tilsæt tomaterne og lad blandingen simre i 10 minutter. Tilsæt de hakkede basilikumblade og smag til med salt og peber. Fordel kødet over retten.
Sauce
Smelt smørret, rør melet i og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig omrøring med et piskeris. Lad saucen koge i 5 minutter. Tilsæt halvdelen af osten og lad den smelte. Smag sovsen til med salt, peber og revet muskatnød.
Køl saucen af og pisk æggene i. Hæld saucen over retten og drys med resten af osten. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i 35 minutter. Server straks.
Skriv et svar