Her er en spinat-tortellini med salami.
Ingredienser
100 g italiensk salami
400 g frisk spinattortellini
8 skalotteløg
4 fed hvidløg
2 spsk olie
1 kvist rosmarin
½ dl vand
½ dl hvidvin
3 dl fløde
Salt og peber
50 g parmesanost
Fremgangsmåde
Skær salamien ud i ca. 2 mm tykke skiver, som igen skæres i kvarter. Kog tortellinien efter anvisningen på emballagen. Hæld vandet fra og lad den dryppe helt af. Hold den varm.
Snit de pillede skalotteløg og hvidløg på langs og svits dem i olie i en gryde, til de er gyldne. Tilsæt rosmarinbladene og vandet og lad det koge, til vandet næsten er væk. Tilsæt hvidvinen og lad den koge ind til det halve. Tilsæt fløde og kog i 2 minutter. Vend salamien og tortellinien i, krydr med salt og peber og server med revet parmesanost.
Skriv et svar