Her er en lækker opskrift på karrysuppe med kylling. Opskriften rækker til 2 personer.
Ingredienser
1 teskefuld karry
1 spiseskefuld smør
1 terning hønsebouillon
1 dl kogt kyllingekød skåret i tern
1/2 dl hvidvin
1 1/2 dl vand
2 dl mælk
Et kvart æble
1 spiseskefuld maizenamel
1 dl fløde
Salt
Peber
2 radiser (til pynt)
Karse (til pynt)
Fremgangsmåde
Smøret smeltes i en gryde og karryen svitses heri. Bouillonterningen smuldres i og der tilsættes vand, vin og mælk. Æblet rives fint og røres i gryden. Tilsæt desuden kyllingestykkerne.
Karrysuppen koger i et kvarter under låg.
Maizenamelet røres sammen med fløde og blandingen røres i suppen. Lad karrysuppen koge yderligere 5 minutter og smag til med salt og peber.
Server suppen i dybe tallerkener og pynt med karse og radiser skåret i skiver.
Skriv et svar