Her er opskriften på en af de klassiske danske retter, frikadeller med sovs og kartofler.
Ingredienser
500 g hakket svinekød
1 æg
1 finthakket løg (ca. 50 g)
2 dl minimælk eller 1 dl sødmælk og 1 dl vand
1 dl hvedemel
1 1/2 tsk salt
1/2 tsk peber
Fedtstof til stegning
Sådan laver du frikadeller med sovs og kartofler
Rør kødet sejt med salt. Pisk mælk, mel og æg sammen og rør det i det hakkede kød lidt efter lidt. Rør løg og krydderier i farsen, og lad den hvile tildækket i 15 minutter i køleskab. Form farsen til frikadeller, der brunes i fedtstof 2 minutter på hver side.
Steg dem yderligere 4 minutter på hver rside til de er gennemstegte.
Sovs
Fjern evt. overskydende fedt og smulder fra panden. Kog den af med 3 dl vand tilsat en bouillonterning.
Tilsæt evt. lidt mælk eller madlavningsfløde. Jævn sovsen med sovsejævner og tilsæt lidt kulør. Smag til med salt og peber.
Server med surt og kogte kartofler.
Skriv et svar