Du kan nemt lave ristet müsli derhjemme. Her kan du se hvordan.
Ingredienser
1 dl mandler
1 dl hasselnødder
2 dl grovvalsede havregryn
1 dl rugflager
1 dl bygflager
¾ dl flydende honning
evt. ½ tsk stødt kanel
Sådan laver du hjemmelavet ristet müsli
Tænd ovnen på 170° varmluft. Hak mandler og nødder groft. Bland alle ingredienserne sammen og læg dem på en plade med bagepapir. Bag det 10-15 min. til det er gyldent og sprødt. Vend i det et par gange undervejs.
Du kan også tilsætte rosiner eller tørrede æbler.
Skriv et svar