Her er en opskrift på hvordan du kan lave roastbeef i mikrobølgeovn. Opskriften er beregnet til 3-4 portioner og ovntiden ved denne ret er ca. 10 minutter.
Server roastbeefen med skysauce, grønsager og salat.
Ingredienser
600 g inderlår eller klump
Friskkværnet peber
Sådan laver du roastbeef i mikroovn
Snør kødet med bomuldsgarn, så det får en pæn og ensartet facon. Tril stegen i nykværnet peber og læg den på en omvendt tallerken på et fad med lidt høje kanter.
Kog stegen ved 300 watt i alt ca. 10 minutter. Drej stegen efter den halve kogetid. Sæt mikrobølgeovnstermometer i stegen, efter den er drejet. Kog videre ved 300 watt til termometret viser ca. 60 grader.
Pak stegen i alufolie og lad den hvile ca. 10 minutter før der skæres i den. Temperaturen i midten af stegen vil så stige lidt, mens varmen i kødet fordeler sig.
Server stegen med skysauce og grønsager og eventuelt salat.
Skriv et svar