Her er et par forskellige opskrifter til grøn salat i flødeskum. Der er tip til forskellige krydderier. Mængden er beregnet til 4 personer.
Tip: Ønsker du en ekstra sprød salat, kan du skylle dem i god tid, ryste dem godt og læg dem i en lukket plasticpose, og lægge posen i køleskabet. Så skulle salaten gerne blive ekstra sprød.
Ingredienser
1-2 salathoveder
1-1½ dl piskefløde
Salt og peber
Citronsaft
1-2 spsk fintklippet kryddergrønt
Fremgangsmåde
Skyl salaten og ryst bladene godt af. Tryk dem hurtigt tørre i køkkenrulle og flå dem lidt itu.
Pisk fløden stiv og smag til med salt, peber og citronsaft.
Vend salatbladene i før serveringen og drys med kryddergrønt.
Variation med peberrodsfløde:
Smag yderligere flødeskummet til med reven peberrod – 1-1½ spsk ca.
Variation: Grønt og rosa:
Smag flødeskummet til med 2 tsk rosenpaprika, salt, peber og 1 tsk tomatpuré – istedet for citronsaft.
Skriv et svar