Her er opskriften på en tropisk frugtsalat. Salaten består af en blanding af søde og syrlige bær og frugter. Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser
1 stjernefrugt
1 mango
2 kiwier
10 jordbær (eller hindbær)
10 ananaskirsebær
10 brombær (eller 20 blåbær)
10 valnøddekerner (eller 2 spsk morgendrys)
Sådan laver du en tropisk frugtsalat
Skyl stjernefrugt og skær den i tynde skiver. Skræl mango og kiwier og skær dem i mindre stykker.
Skyl bærrene og halver ananaskirsebærrene. Bland det hele sammen.
Anret frugtsalaten på et fad. Hak valnødderne og drys dem (eller morgendrys) over salaten.
Skriv et svar