Her er en dejlig opskrift på gratineret kartoffelmos og på ostegratineret kartoffelmos. Mængden er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
ca. 800 g kartofler af melet type
Kogende mælk
Salt og hvid peber
1 æggehvide
Fløde eller smeltet smør
Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne og kog dem godt møre i vand. hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe under låg i 5-10 minutter.
Mos dem og rør dem lidt efter lidt op med så meget kogende mælk, at der dannes en ret fast mos. Smag til med salt og hvid peber.
Pisk æggehviden stiv og vend den i mosen, fyld den i et smurt ildfast fad og pensl overfladen med fløde eller smeltet smør.
Gratiner mosen 6-8 minutter i en 250 grader varm ovn.
Variation med ost:
Du kan også ostegratinere din kartoffelmos. Tilbered mosen som ovenfor, men smag yderligere til med 1/4 tsk stødt eller reven muskat. Drys overfladen med rigelig reven ost inden gratineringen.
Du kan istedet for friske kartofler, bruge kartoffelmospulver, men put da gerne 1-2 æggeblommer i blandingen, så det bliver lidt bedre.
Skriv et svar