Her er en dejlig opskrift på grøn bulgur. Bulguren passer godt som tilbehør til f.eks. fisk, kylling eller grillstegt kød. Opskriften rækker til 4 personer.
Ingredienser
2 dl bulgur
Krydderurtepesto
2 dl krydderurter (f.eks. basilikum, persille, kørvel og purløg)
1 fed hvidløg
25 g parmesanost
50 g mandler
1 dl olivenolie
Saft af 1/2 citron
Salt og peber
1 agurk
100 g babyspinat
Salt og peber
Sådan laver du grøn bulgur med krydderurtepesto
Kog bulgur som angivet på emballagen og afkøl.
Hak krydderurterne og kom dem i en blender sammen med presset hvidløg, revet parmesanost, mandler og olivenolie. Blend til en pesto. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Skær agurk i små tern. Skyl og slyng spinaten. Vend bulgur med krydderurtepesto, agurk og spinat.
Servér salaten til f.eks. fisk, kylling eller grillstegt kød.
Skriv et svar