Hvis du vil lave hjemmelavet guacomole, så kan du se denne opskrift. Guacamole er en mexicansk avocadodip.
Ingredienser
2-3 modne avocadoer
2-3 spsk limesaft
1 fed hvidløg
¼ -½ frisk grøn chili
2 forårsløg
2 søde og modne tomater
⅓ potte frisk koriander
salt og peber
Sådan laver du hjemmelavet guacamole
Skrab avocadokødet ud med en ske og mos det med limesaften. Hak hvidløg og chili meget fint. Fjern kernerne fra tomaterne og skær kødet i småbitte terninger. Snit løgene fint og hak korianderbladene. Bland det hele i avocadomosen og smag til med salt og peber.
Skriv et svar