Her er opskriften på ægte hønsebouillon, og ikke snydeopskriften med bouillonterning! Opskriften giver ca. 1½ liter færdig hønsebouillon.
Ingredienser
1-2 rå eller kogte kyllingeskrog + ben
250 g kyllingeindmad (undtagen lever)
2 l koldt vand
2 løg
2 gulerødder
1 bouquet garni
1 tsk salt
6 hele sorte peberkorn
Fremgangsmåde
Vask skrog, ben og indmad. kom det i en stor gryde sammen med vandet. Bring det i kog og skum det. Skær gulerødder og løg i skiver. Kom det i sammen med krydderier. Bring det atter i kog, skru ned og lad det småkoge under låg i 3 timer.
Si suppen og stil den til afkøling. når den er kold, fjernes fedtet på overfladen.
Opbevares i køleskab eller fryser.
Skriv et svar