Vanillecreme kan man sagtens lave med færdigkøbt produkt som bare skal røres op med væske. Men hvis du vil lave den selv, kan du bruge denne opskrift.
Ingredienser
4 dl mælk
3 æggeblommer
40 g sukker
30 g mel
½ stang vanille (eller 1-2 tsk vanillesukker)
Fremgangsmåde
Æggeblommer og sukker røres sammen. Rør melet i. Bring mælken i kog med vanille og hæld den i æggemassen under stadig omrøring.
Kom det tilbage i gryden og rør, til det koger. Lad cremen koge i et par minutter.
Hæld den over i en skål og rør, til den er kold – så trækker den ikke skind.
Mikkel Hansen skriver
Æggeblommer må ikke koge. Så koagulerer de. Det skal legeres op over svag varme så det bliver tykt.
Steffen skriver
Hmm…det burde ikke give nogen problemer i dette tilfælde. Det skal selvfølgelig ikke bulderkoge. Men det bliver jo afkølet når det blandes sammen.
Henrik H skriver
Mikkel Hansen – Det er derfor, man putter mel (eller anden form for stivelse) i, da stivelsen vil binde sig til æggene (man kan sagtens bruge hele ægget, ingen grund til kun at bruge blommer) så de netop ikke koagulerer, når cremen koger. Bare sørg for at koge cremen et par minutter, så melsmagen forsvinder.
Karsten Lind Hansen skriver
Sammenpisket æggeblomme og sukker koagulerer IKKE ved overhældning af mælk/fløde der er opvarmet lige til kogepunktet. Det har jeg brugt i mange år når jeg laver is. Efter sammenrøring er temp ca 77 grader. Når massen hældes tilbage i gryden og opvarmes til den begynder at jævne er temp ca 90 grader. Disse temperaturer er målt flere gange med digitalt termometer. SÅ….når æggeblommer er pisket godt sammen med sukker koagulerer de altså ikke fordi de tilsættes noget der er varmere end de 68-73 grader, som iflg diverse netsider er blommens koaguleringstemperatur. Ej heller ved efterfølgende opvarmning til 90 grader.
Maiken skriver
Hvor længe kan sådan noget hjemmelavet vanillecream holde sig i køleskabet?
anna skriver
er dette en kage creme fordi min er meget tyk eller er det til en gang abemad.Jeg gik bare lidt og tænkte over det :D:D:D:D:D:D
Anja jensen skriver
Jeg har lige lavet denne creme og den blev perfekt. :)
– alt er bedre når man laver det selv. Og denne creme grav virkelig pote ;)
Rikke skriver
Har prøvet at komme lidt jordbærmarmelade uden klumper i, det giver en dejlig frisk sødme :)